Gymnasiet
Elevrådet

Sankt Annæ Gymnasiums elevråd er Sankt Annæs elevdemokratiske højborg, hvor en gruppe elever engagerer sig i at kæmpe for elevernes interesser på Sankt Annæ Gymnasium. Derudover arbejder elevrådet for at engagere hele gymnasiet i aktuelle samfundsmæssige og politiske problemstillinger.

Alle kan være med! Elevrådet har en unik struktur, hvor alle elever har mulighed for at deltage som elevrådsrepræsentanter. Det betyder, at der ikke er nogen begrænsning på hvor mange repræsentanter, der kan være fra hver klasse. Men bare rolig, der er stadig et sindsoprivende årligt valg om, hvem der skal være de to stemmebærende elevrådsrepræsentanter fra hver klasse.

Elevrådet har ingen formand, så diktaturet er afværget. Til gengæld har elevrådet en skøn diplomatisk styregruppe bestående af tre elever, som står for elevrådsdriften. Styregruppens arbejde består blandt andet i at indkalde til og dirigere de månedlige elevrådsmøder, hvor fremmødet er stort og stemningen høj. Her diskuteres alt fra uddannelsesbesparelser og studie- ordensregler til musiklivet og badevandstemperaturen på skolen. Meget af elevrådsarbejdet foregår dog i mindre arbejdsgrupper, hvor man både hygger sig (utroligt meget) og får en masse nye venner.

 

Eksempler på top nice elevrådsarbejde:

  • Undervisningsnedlæggelse, demonstration og musisk aktion mod uddannelsesbesparelser
  • Arrangering af politisk debat for hele skolen i forbindelse med valg
  • Samarbejde med ledelsen om nye studie- og ordensregler
  • Udvikling af problemhåndbog til skolens elever – besvarer alle tænkelige spørgsmål!
  • Elevrådsdag

Elevrådet er stedet, hvor du både får en masse nye venner og mulighed for at påvirke gymnasiet i retning af netop din vision. Det er bare for fedt at være med i elevrådet!

 

Se mere

> Læs elevrådets vedtægter her (nyt vindue åbner)

> Følg elevrådets aktiviteter på Facebook

 

 

KALENDER OG NYHEDER