Gymnasiet
Gymnasiet
Sankt Annæ Gymnasiekors jubilæum fejret på Københavns Rådhus

Det var en synlig stolt overborgmester Frank Jensen, der i Rådhussalen den 5. maj bød velkommen til fejringen af 50 år med Sankt Annæ Gymnasiekor i Københavns Kommune.

I velkomsttalen sagde Københavns overborgmester Frank Jensen: “Siden dørene i 1929 åbnede op for kommunens sangskole, er Sankt Annæ Gymnasium i dag vokset til Københavns Kommunes største skole med både folkeskole, europaskole og gymnasium. Skolen er stadig hjemsted for Københavns Drengekor, men har i mange år også rummet pigekor, gymnasiekor, symfoniorkester og bigband. I aften er det så Sankt Annæ Gymnasiekor, vi fejrer.”