Gymnasiet
Gymnasiet
Tre elever i den danske finale af Europæisk Science Olympiade

63 gymnasier deltog den 24. januar i den indledende runde i EUSO, Europæiske Science Olympiade, på Hasseris Gymnasium, Sukkertoppen htx, Horsens Gymnasium, Munkensdam Gymnasium,  Tradium htx og Sankt Annæ Gymnasium.

Fra Sankt Annæ Gymnasium dystede Astrid Kildelund Rosenkilde, 1c, Søren Johannes Heiberg, 1c og Esben Bjørn Salmonsen, 1f.  De 3 udvalgte sciencetalenter fra SAG knoklede intenst i 3 timer sammen med 186 andre udvalgte for at løse de stillede opgaver i kemi, fysik og biologi.

Og Astrid, Søren og Esben løste opgaverne så flot, at de nu repræsenterer Sankt Annæ Gymnasium blandt de 8 gymnasier, der kvalificerede sig til den danske finale, som finder sted på Mærsk McKinney Møller Videnscenter i Sorø den 9-10 februar 2017.

De 4 bedste sciencetalenter fra den danske finale kvalificerer sig til den europæiske finale, som i år foregår i København fra den 7. – 14. maj 2017.

 

/ Ulrik Brasch