Gymnasiet
Gymnasiet
BIL, BOLD OG BØRNEHAVE

Fotos: Andrea Hoffmann / SAG

Der bliver taget kreative og legende metoder i brug, når matematik- og fysiklærer Steffen Samsøe udfolder sin levende begejstring for, hvordan verden er skruet sammen i science undervisningen på Sankt Annæ Gymnasium.

For selvom gymnasiet er kendt for sin musikprofil, så er der hele to naturvidenskabelige studieretninger at vælge imellem – begge med matematik på A-niveau og mulighed for at vælge fysik på A-niveau.

Den kreative tilgang

Steffen Samsøe har undervist i science på SAG i 31 år, og han elsker at lade eleverne foretage udregninger og gennemføre forsøg med afsæt i en nysgerrig tilgang til virkeligheden.

Eksempelvis kan ét af spørgsmålene lyde:

“Hvis man sætter sig op i Dæmonen i Tivoli, så gennemføres hele turen gennem loopet alene via tyngdekraften. Men hvor højt skal vognen egentlig op for at komme igennem loopet, så passagererne er vægtløse?”

Og

“Hvis man sad på en badevægt, hvor meget ville man så veje i bunden af et cirkulært loop, hvis er vægtløs i toppen?”

Nok ikke  spørgsmål, der optager den typiske rutsjebaneglade Tivoligæst, mens vedkommende fordriver ventetiden i køen.

Men på fysik A bliver den slags spørgsmål omsat til forsøg med fx Hot Wheels, hvor videooptagelser af legebilens tur gennem loopet analyseres, og farten i hhv. toppen og bunden af loopet bestemmes.

Med hensyn til vægten er det unægteligt svært at aflæse, uanset om man sidder i Dæmonen eller – for den sags skyld – i én af de gynger, der er obligatoriske i samtlige danske børnehaver.

Så for at besvare spørgsmålet, hænges i stedet en smartphone op som en gynge.

– Eleverne beregner først, at et gyngende individ burde veje halvt så meget i yderstillingen, og dobbelt så meget i midterstillingen, når gyngen startes i en vinkel på 60 grader i forhold til lodret. Det sammenligner vi så med den gyngende iPhone. Via den indbyggede accelerationsmåler kan telefonens acceleration langs snorene (via Newtons love) oversættes til vægtforøgelse og en vægtformindskelse, mens man gynger. På denne måde sammenligner vi teorien med virkelighed, eller rettere – en forenkling af virkeligheden, fortæller Steffen.

 

 

Something for nothing

Et tredje eksempel på den legende tilgang til at forklare mekanismerne bag den fysiske verden er, at forstå hvordan en fodboldsspiller udnytter boldens fart.

Sparker man til en bold i fart, får den meget mere fart på, end hvis bolden ligger stille. Men at den fysiske mekaniske bag denne teknik er sammenlignelig med en satellits slyngtur rundt om Saturn er nok de færreste bekendt med.

Boldforsøget bruger Steffen til at indsigt i, hvordan en satellit kan få mere fart ved en slyngtur rundt om Saturn.

En satellit bevæger sig med farten 10 km/s ind mod Saturn, der bevæger sig mod satellitten med farten 10 km/s. Set fra Saturn nærmer satellitten sig med farten 20 km/s, og den skal derfor også fjerne sig med farten 20 km/s. Da Saturn fortsætter med farten 10 km/s, fjerner satellitten sig med farten 30 km/s i forhold til Solen. Det virker jo som om, at satellitten får energi, uden at Saturn mister noget (something form nothing).Vi laver en mekanisk analogi på en luftpudebænk. En let og en tung vogn sendes mod hinanden og igen optager vi det med en mobil. Vi tjekker via video-virkeligheden, om de to vogne nærmer sig med den samme fart som de fjerner sig med, som er konsekvensen af den teoretiske model,
fortæller Steffen.

 

Steffen Samsøe har flere faglitterære udgivelser bag sig. Bl.a. bogen ‘Model og Virkelighed, hvor han netop udfolder en spørgende tilgang til virkeligheden frem for den traditionelle systematiske tilgang.

Læs et interview med Steffen her

KALENDER OG NYHEDER