Gymnasiet
Gymnasiet
MUSIKKEN FINDER VEJ OVERALT

Patrik er opvokset først på Nørrebro og siden på Frederiksberg. Hans far spillede guitar i et band og opgav en pladekontrakt i udlandet, da Patrik meldte sin ankomst. Patrik selv fik sin første guitar, da han var 4 år. Frederik er fra Hvidovre.  Fælles for begge drenge er, at de brænder for musikken og sangen. Og lige er startet i 1.G på Sankt Annæ Gymnasium.

 – Jeg har altid været ham, der udtrykte mig med sang. Jeg synes, det sætter én i perspektiv at udtrykke sig via musik – ”hvem er jeg egentlig som person”, fortæller Patrik.

 

ALT DET JEG HAVDE DRØMT OM

Både Patrik og Frederik har kun haft øje for Sankt Annæ Gymnasium i adskillige år, og har forberedt sig på en lang række måder.

Begge har været på efterskole, hvor de har spillet forskellige instrumenter og dygtiggjort sig i fx solosang, korlære, teater og drama. 

Og begge blev ude af sig selv af begejstring, da de blev optaget på Sankt Annæ Gymnasium.

 – Mine forventninger gik selvfølgelig på en stor musikalitet, et højt niveau – og masser af timer med musik. Og jeg er ikke ligefrem blevet skuffet. Vi sang allerede fra første dag, både sammen med de andre 1. g’ere og de andre årgange. Det var helt vildt – det lød sindssygt godt. En anden fed oplevelse var én af de første gange, vi havde studieretningsdag med musik og dramatik. Da vi kom ind ad døren, begyndte lærerne at synge Kære Frk Himmelblå og opføre en lille scene. Det var ligesom at være inde i en episode af GLEE, én af mine yndlingsserier. Jeg var helt oppe at køre – én af de bedste dage.  Jeg hoppede simpelthen op og ned ad stolen. Det var bare alt det, jeg havde drømt om, fortæller Frederik, og fortsætter

 – Men det har generelt været fantastisk hver eneste gang, vi har arbejdet med musik. Både teknisk med nodelære, men også i kombination med de andre fag fx engelsk, hvor vi en dag arbejdede med Strange Fruit af Billie Holiday fra et historisk perspektiv. Super spændende at der kan være så meget bag ved musikken, som man ikke lige tænker over, når man hører det. Jeg har lært virkelig meget allerede synes jeg.

Da Patrick blev optaget på Sankt Annæ Gymnasium, havde han haft en skolegang, hvor det at synge og udtrykke sig musikalsk var et særsyn. Og Patrick var dén, der altid havde hånden oppe først, når der var noget med musik i skolen. Det behøver han ikke længere:

 – At starte her er så fedt, fordi musikken finder vej gennem alle fag og er kommet ind i dagligdagen. Fx skulle vi i engelsk lave en sang om København målrettet turister. En sang som skulle være vores version af København. Det giver en så fed følelse, at …ja – musikken sker overalt og bliver inkorporeret på alle mulige måder, som man slet ikke havde regnet med. Også i de boglige fag. Det er jeg blevet meget overrasket over, siger Patrik.

 

VI INSPIRERER HINANDEN

En anden ting, begge drenge er blevet overraskede over, er det sociale miljø. Hvor åbent og tolerant det er. At man kan være, som man er og blive accepteret for dét. Musikken er sammenhængskraften og binder eleverne sammen på tværs af klasser og årgange.

 – Det har været overvældende at starte med så mange ting overalt, der inspirerer. Det er hårdt arbejde at starte her i gymnasiet, men det er også sjovt. I frikvartererne kan man fx også opleve at spille og synge spontant sammen med andre og hygge sig med det i musiklokalerne, fortæller Patrik.

 – Vi taler ofte med hinanden her i skolen om hvad vi oplever, og reflekterer over, hvad det fedeste har været i løbet af dagen eller ugen.  Og i pauser opstår der tit improviserede jam-sessions, der starter med at én sidder og spiller klaver, og så kommer én med et trommesæt, én med en guitar osv. Og så inspirerer vi også hinanden fx ved at anbefale albums og kunstnere, og på den måde har jeg fået nye musikere ind i mit liv.

 

DET ER FAKTISK EN DRØM AT STÅ PÅ BROADWAY

Lighederne mellem Patrik og Frederik fortsætter.

De har begge tænkt sig at vælge studieretningen med musik og dramatik på A-niveau. En kombination som Sankt Annæ Gymnasium som det ene ud af kun to gymnasier i landet tilbyder.

Og fremtiden er der også nogle klare bud på:

 –  Jeg drømmer om at skabe et navn for mig selv og skrive min egen musik. Efter SAG vil jeg gerne på det rytmiske konservatorium med speciale i sang. Og derefter er det min drøm at få en pladekontrakt. Som solist eller i band. Og arbejde mig op fra bunden. Jeg tror ikke på det der med at komme gratis til noget eller få smidt en pladekontrakt i hovedet. Man skal arbejde for det, siger Patrik

 –  Mit drømmescenarie er at gå videre til et musicalakademi eller skole, efter jeg er færdig på SAG. Fx i Fredericia, men jeg ser også imod London eller New York. Det er faktisk en drøm at stå på Broadway, smiler Frederik.

Interview: Andrea Hoffmann
Fotos: Lau Qvist Eliasen

KALENDER OG NYHEDER
  • Gymnasiet
    MUSIKKEN FINDER VEJ OVERALT
    Patrik er opvokset først på Nørrebro og siden Frederiksberg. Frederik er fra Hvidovre. Fælles for begge drenge er, at de brænder for musikken og sangen. Og at de lige er startet i 1.G på Sankt Annæ Gymnasium. Vi har sat dem stævne og spurgt dem, hvordan det er at blive introduceret til det musikalske miljø.
  • Gymnasiet
    SAG elever til VM i debat i Bangkok
    Mens de fleste gymnasieelever har holdt sommerferie, har fire SAG elever knoklet i Bangkoks varme til to store internationale debatturneringer. 
  • Gymnasiet
    Dimission 2019
    Skoleåret er gået på hæld, og det blev d. 29. juni markeret ved en flot og festlig dimission for vores nyslåede studenter fra 3.g og MGK-klasserne.
  • Gymnasiet
    Student 2019 på SAG
    Her er et lille udpluk af dagens studenter på SAG.
    Tilykke med dagen til alle vores studenter.
  • Gymnasiet
    Dimissionsfest fredag den 28. juni
    Sankt Annæ Gymnasium holder dimissionsfest på fredag den 28. juni kl. 8.30

    Vi anbefaler, at I kommer i god tid.
  • Gymnasiet
    Årets første student
    Stort tillykke til Karla fra 4. MKG, der i dag blev student efter sin eksamen i billedkunst, som hun bestod med et flot 12-tal.
  • Gymnasiet
    Gallafest
    Der var masser af store smil og kjolesving på Sankt Annæ Gymnasium d. 10. maj, da skolen åbnede dørene til årets længe ventede gallafest for 3.g'erne.
  • Gymnasiet
    Besøg i Copenhagen Suborbitals
    En håndfuld dedikerede fysikelever har kastet sig over projektet CanSat, som handler om at opsende en satellit på størrelse med en dåse. Læs mere.
  • Gymnasiet
    Priser til SAG-elever
    I weekenden løb konkurrencen, Unge synger klassisk, af stablen i Baltoppen i Ballerup. Igen i år var omkring halvdelen af deltagerne nuværende eller tidligere SAG-elever.
  • Gymnasiet
    Mød vores naturvidenskabelige OL-hold!
    Flere af vores elever er igen i år med i opløbet om at komme til det internationale OL i kemi, fysik, biologi og geografi.