Gymnasiet
Gymnasiet
Nyt elevinitiativ skaber nye musikalske konstellationer

3. september så et nyt koncept dagens lys på Sankt Annæ Gymnasium.
BAND-SPEEDDATING – eller måske bare BSD fra nu af?

Band-speeddating er tænkt for at inspirere, motivere og opfordre elever på Sankt Annæ til at danne nye bands på tværs af årgange og instrumentgrupper, så den fælles musikkultur vokser.

Band-speeddating’ bidrager til den fælles musikkultur på Sankt Annæ

Bag konceptet står Victoria 3.c, Jeppe 3.h Elias 2. og Jonas 4.i og de beskriver ideen sådan her:

“Band-speeddating er tænkt for både dem, der står og mangler et band og for dem, der søger et medlem i et allerede eksisterende band. Men også for alle de elever, der bare har lyst til en hyggelig dag med musikalsk snak og møder på tværs af årgange og instrumentgrupper.

Der er lagt op til at møde og snakke med en masse spændende personer i konstellationer af forskellige grupper. Det vil både være muligt at diskutere musik, genrer, instrumenter og andre musikrelaterede emner.

Det overordnede mål er, at der bliver dannet bands til arrangementet, og herigennem bidrager ‘Band-speeddating’ til den fælles musikkultur på Sankt Annæ. Vi håber på, at arrangementet gentager sig i løbet af året, og at den fælles musikkultur vil vokse.”

Og ja.. der BLEV dannet nye bands, talt musik og ikke mindst var der en forrygende stemning af boblende begejstring, engagement, nysgerrighed og glæde.

Fotos: Jonas Kiær Fibiger 4.i.

KALENDER OG NYHEDER