Overvejer du at søge ind på Sankt Annæ Gymnasium?
Så kom og besøg os!
I hele perioden fra uge 47 i år til uge 6 næste år har du mulighed for at komme og besøge Sankt Annæ Gymnasium på udvalgte dage.
Som kommende 1.g’er, vil du komme på besøg i én af vores nuværende 1.g-klasser.
Sankt Annæ Gymnasium har en stærk musikprofil, så du vil med stor sandsynlighed kunne se frem til at opleve musikundervisning. Vi kan ikke garantere det, men vi garanterer, at vi forsøger at tilrettelægge dagen med størst muligt fokus på vores musikfaglighed.
Dagen starter kl. 8.00 og efter 3. modul – kl. 13.35 – runder vi dagen af i et fælles forum, hvor jer, der har været på besøg, har mulighed for at stille spørgsmål og få vejledning om optagelse.
Mødestedet er ved kontoret på 1.sal i B-bygningen.
Vi glæder os til at se dig.